Vores operationer

Hos Øjenlæge Jens Lindegaard udfører vi både øjenoperationer og laserbehandlinger.

Inden en operation eller behandling vurderer vi altid dine symptomer, undersøgelsesfund og den sundhedsfaglige indikation for indgrebet.

Det er ikke alle øjensygdomme eller øjenproblemer, der kræver operation. I mange tilfælde er observation, medicinsk behandling eller regelmæssig kontrol den bedste løsning.

Hvis der er behov for en behandling, som ikke udføres i klinikken, sørger vi for en grundig vurdering og henviser dig til den rette specialafdeling eller samarbejdspartner.

Før en operation

Inden en operation gennemgår vi undersøgelsens resultater, hvorfor en behandling eventuelt anbefales, og hvad du kan forvente af indgrebet. Du får også information om lokalbedøvelse, selve operationen, forløbet efter indgrebet, forholdsregler og mulige risici.

Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg og velinformeret, og at du har fået svar på dine spørgsmål, inden der træffes beslutning om en operation.

Efter en operation

Efter en operation får du grundig information om, hvordan du skal forholde dig derhjemme, og om der er behov for opfølgende kontrol. Du bliver blandt andet vejledt om brug af øjendråber eller salve, sårpleje, hævelse, fysisk aktivitet og, hvornår du bør kontakte klinikken.

Hvis du oplever tiltagende smerter, kraftig rødme, betydelig hævelse, feber eller pludselig forværring af synet efter en operation, skal du kontakte klinikken, lægevagt eller relevant akutafdeling.